Vi bruger NTF-Aalborg til al rustfri maskinsikkerhed

Logo Jorgensen

Jorgensen Engineering udvikler og producerer komplekse, automatiserede tekniske og kundetilpassede nicheløsninger til fødevare-, petfood- og healthcare-industrien. – Vi oplever at få flere opgaver indenfor fødevareindustrien, som kræver rustfri maskinafskærmning, og har derfor også haft brug for at effektivisere vores konstruktionsarbejde.

Kravene til sikkerhed og hygiejne i fødevareproduktion er skærpet gennem årene. Afhængig af hvilken zone man arbejder i indenfor fødevareproduktion gælder der forskellige hygiejnemæssige forholdsregler. Der er nemlig ofte stor fokus på sikkerhed og hygiejne fra vores kundens side, men også strenge krav fra diverse myndigheders side. Det stiller store krav til maskiner og udstyr – men også til rustfri maskinsikkerhed, fortæller Tommy Bjørklund Back, Indkøbschef hos Jorgensen Engineering. 

NTF-Aalborg er vores absolut foretrukne leverandør inden for rustfri afskærmning, fortæller han. 

Hvorfor modulopbygget maskinafskærmning?

– Vi har igennem mange år kun brugt modulopbyggede løsninger. Det er langt nemmere og mere tidsbesparende for vores konstruktører at bruge modulopbyggede sikkerhedsafskærmningsløsninger.

– Vi laver en del projekter for store maskinbyggere, hvor vi sammensætter pakker af maskinafskærmninger. Idet styklisterne ofte er meget ens og kan genbruges eller blot rettes lidt til fra projekt til projekt, opnår vi store tidsmæssige besparelser. Vi køber tråd moduler, rustfri stolper, og justerbare døre efter mål, som vi har liggende til de forskellige projekter, siger Tommy Bjørklund Back.

– Afskærmning kommer til sidst og er ikke altid det mest spændende at tegne. Som project engineer brænder jeg mere for at konstruere hele produktionslinjer og udstyr hertil. Når jeg skal konstruere rustfri maskinafskærmning er det meget nemmere at bruge NTF-Aalborg’s konfigurator, som hedder FenceCreator. Den fungerer rigtigt godt, og så er NTF-Aalborg altid hjælpsomme med at checke at mål og tegninger passer, eller hjælpe med at lave enkelte tilpasninger til mine tegninger, hvis jeg har brug for det. Det sætter jeg stor pris på, siger Erik Jakobsen, Project Engineer hos Jorgensen Engineering A/S.

Vi lægger vægt på fleksible leverandører

– Det er vigtigt for os at have fleksible leverandører. NTF-Aalborg er fleksible og nemme at komme i kontakt med. De er meget hjælpsomme og siger aldrig nej til at hjælpe os med specialløsninger. Det handler om tillid og de har mange års erfaring med rustfri løsninger til fødevareindustrien og er rigtigt gode til at komme med tekniske løsningsforslag, slutter Tommy Bjørklund Back.

Om Jorgensen Engineering
Jorgensen Engineering udvikler og producerer komplekse, automatiserede tekniske og kundetilpassede nicheløsninger til fødevare-, petfood- og healthcare-industrien. 

Jorgensen Engineering er med sine ca. 130 ansatte bosiddende i Odense. Jorgensens kundeportefølje inkluderer bl.a. flere af de store, globale aktører som Nestlé, Unilever, Danone, Fresenius, Kraft Heinz, Arla, Abbott Laboratories etc.

Jorgensen Engineering har været et datterselskab af den svenske industrikoncern XANO siden 2016. XANO udvikler, opkøber og driver nichevirksomheder, der tilbyder produktions- og udviklingsydelser til industriprodukter og automatiseringsudstyr.

  • Lad os tage en snak

    Vores erfarne team af eksperter er klar til at rådgive og hjælpe med at finde den rigtige løsning til dit projekt.
    Udfyld formularen nedenfor og vi kontakter dig hurtigst muligt. Find alle vores kontaktoplysninger her.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
FÅ ET TILBUD HER
Scroll to Top