Papirkurv-affaldskurv-60-liter-med-vaegbeslag-NTF-Aalborg-H001-052-H001-053

Competition-Line er en ny serie af hygiejnisk maskinafskærmning, som øger sikkerheden hos fødevareproducenter og sikrer medarbejdere og udstyr mod tilskadekomster, idet bevægelige dele på robotter, proceslinjer og maskiner til levnedsmiddel produktion sikkerheds afskærmes.

Afskærmning er kvalitetssikret efter crash test

Competition-Line er blevet kollisionstestet på TROAX Test Center, som er et førende testcenter i Sverige, og resultaterne var fremragende. Et pendul på 100 kg kolliderede med afskærmningen i en højde på ca. 1,5 meter og med en fart på 20 km i timen. Competion-Line klarede kravene og er nu godkendt til at modstå belastninger på 1600 joule. Testen opfylder alle krav i testmetoden ISO 14120:2015 Annex C.

TROAX Test Center har nu givet Competition-Line sit kvalitetsstempel. Det godkendte testresultat er bevis for, at Competition-Line er førende på markedet for maskinafskærmning inden for høj kvalitet og sikkerhed.

Krav til risikoanalyser hæves

Hos NTF-Aalborg, som har udviklet Competition-Line, er man meget tilfredse med testresultatet, da det understøtter en af de primære kvaliteter ved afskærmningen, nemlig høj sikkerhed. Direktør Jørgen Ravn udtaler i den forbindelse: ”Vi er naturligvis meget tilfredse med, at vores rustfri modulafskærmningssystem klarede testen med bravur. Derfor hæver vi nu vores egne krav til risikoanalyser på, hvor meget energi en maskinsikkerhedsafskærmning skal kunne modstå af hensyn til maksimal person- og maskinsikkerhed.

Robotter, proceslinjer og maskiner til levnedsmiddelproduktion udgør hver dag en sikkerhedsrisiko for fødevareindustriens ansatte. Med et stabilt og stærkt afskærmningssystem som Competition-Line øges sikkerheden markant for medarbejderne.

Competition-Line er i øvrigt specialudviklet til fødevareindustrien. Maskinafskærmningen har et hygiejnisk design, som sikrer effektiv rengøring og mindsker risiko for bakteriologisk forurening.

NTF-Aalborg deltager på HI-messen i Herning til september. Her kan besøgende på stand 8220 i hal K kan få nærmere indblik i Crash testen af Competition-Line.

  • Lad os tage en snak

    Vores erfarne team af eksperter er klar til at rådgive og hjælpe med at finde den rigtige løsning til dit projekt.
    Udfyld formularen nedenfor og vi kontakter dig hurtigst muligt. Find alle vores kontaktoplysninger her.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
FÅ ET TILBUD HER
Scroll to Top